Forslag til behandling på generalforsamlingen i grundejerforening Møgelkær den 28.9.2020
# 1: Der foreslås etablering af blomsterenge i stedet for, en del af græsarealerne i området. Blomsterengen er et alternativ til det kortklippede græs, og bidrager med større herlighedsværdi og øget biodiversitet. I blomstringsperioden sætter engen, med sine mange farver, kulør på det omgivende miljø. Engen skaber levested for et varieret dyreliv, af f.eks. sommerfugle og humlebier. Den enkle og minimale pleje vil medføre lavere driftsomkostninger, da engarealerne hverken skal gødes eller klippes når de er etableret.
— —
#2: Der foreslås etablering af en eller to petanquebaner i beboelsesområdet. Petanque er en måde at mødes på i en venskabelig atmosfære.
Petanque er en sport, hvor alle kan være med, hvor grundreglerne er overskuelige – og kan læres hurtigt.
Petanque kan spilles af begge køn, store og små, gamle og unge på lige vilkår.
— —
#3: Der foreslås, at der gøres tiltag for at lette processen med at afhænde haveaffald. Således, at der hvert forår og efterår, placeres nogle containere i området. Eksempelvis i to uger efter påske og i ugerne 42 og 43. Beboerne har dermed mulighed for, at komme af med deres sæson haveaffald, uden at alle skal køre deres eget haveaffald til genbrugsstationen.
— —
#4: Jeg vil gerne foreslå man laver et kaffehjørne
Lige som de viste på TV midtvest
Det kræver ingen planlægning, ingen indkøb eller noget
Kun at der bliver meldt ud at kl xx og sted xx der kan man dukke op med sin medbragte kaffe og evt kage til en sludder
I tilfælde af regnvejr kan man skiftes til at tilbyde carporten som mulighed
— —
#5: At græsset/ukrudtet på de 2 ubebyggede matrikler kan blive klippet, så det ligner de øvrige områder? Ejerne skal selvfølgelig høres, om det er noget, de vil stå for. Hvis ikke, så må grundejerforeningen høre, om de må sørge for, at det bliver slået. Som matriklerne ser ud nu, så skæmmer det området. Områderne er markeret med grønne cirkler på udklippet herunder. (se foto)
— —
#6: At der bliver ryddet op i de 2 små “skov” områder. Områderne er markeret med blå cirkler på udklippet herunder. (se foto)
— —
#7: At bommen, der er placeret midt på bakken (rød markering på nedenstående skitse) flyttes til en af de gul markerede steder. Det giver ikke mening, at have en bom midt på en bakke. Bommen skal placeres inde man kører ud på en vej. (se foto)
Seneste kommentarer